.jpg)
Aktiviteterne på stranden indbyder til arbejde i mindre grupper. Efter et fælles oplæg kan grupperne f.eks. indsamle opskyl, arbejde med strandens sten og fange fisk og andre smådyr. Grupperne kan herefter arrangere små udstillinger. Der kan suppleres med målinger af temperaturen i luften, sandet og vandet, måling af vindhastighed m.m.
Stranden er også stedet, hvor man kan lave et solur, slå smut, lave en tangtrold, soppe eller bade, tegne, gå på opdagelse og meget mere...
Naturskolen har udarbejdet opgaveark, der kan benyttes undervejs. Programmet kan afsluttes inde på naturskolen, med brug af bl.a. stereolupper og hånd-bøger.
